Chic Antique er grundlagt i 2005 og udspringer af indehaver Bente Kienast’s passion for smukke franske loppefund. Virksomheden bygger i dag stadig på drømmen om at give fortidens unikke gamle ting en fremtid. Drømmen opstod i Sydfrankrigs varme somre, hvor det stadig er en elsket tradition at afholde markeder i de små byer på landet. Bente Kienast og hendes mand Allan Kienast oplevede altid, at markedernes små boder gemte på smukke ting fra fortiden, som fortjente nyt liv. Smukke ting med en historie fra dengang, bedstemor var ung. En historie, som gjorde at tingene var helt unikke. Chic Antique er i dag en succesfuld grossist virksomhed, der tilbyder et bredt sortiment af brugskunst, som holder fast i "Chic Antique" sjælen fra de franske markeder. Stilen er både unik og rustik, blandet med fransk romantik. Varerne omfatter køkken, bad, have, møbler og tekstiler, som alt sammen er designet i huset, og som derefter bliver fremstillet hos en række dygtige producenter. Bente Kienast er personligt involveret i udviklingen af alle nye kollektioner for at sikre det helt rette vintage udtryk. Chic Antique sælger direkte til forhandlere og gennem agenter og distributører i mere end 55 lande. Virksomheden har over 35 medarbejdere ansat i hovedsædet i Holbæk. Drømme skal udleves, ellers forbliver de drømme. Citat: Bente Kienast, indehaver Chic Antique Chic Antique - When the past creates the future |
Kommentarer